Tanker om cykler og cyklister……til alle der arbejder med børnefamilier

Tanker om overtilpasning
4. oktober 2017
Om stress og selvkontrol
16. august 2018

Tanker om cykler og cyklister……til alle der arbejder med børnefamilier

Jeg er ikke specielt god til at cykle.

Jeg kan godt, men jeg bliver hurtigt både forpustet og øm i kroppen. Indimellem har jeg faktisk nydt en cykeltur, hvis jeg kunne cykle i mit eget tempo, og hvis omgivelserne var skønne – jeg elsker nemlig at være ude i naturen. Men ofte har jeg følt mig presset, fordi jeg var sammen med bedre cyklister end mig selv, eller fordi jeg skulle skynde mig at nå et bestemt sted hen, og så har jeg tænkt mange negative tanker om mig selv som cyklist og haft lyst til helt at droppe cykleriet.

Jeg har cyklet på forskellige cykler gennem tiden. Nogle cykler har været bedre end andre. De cykler der har haft få gear, skavanker eller har passet dårligt i min størrelse, har fået mig til at føle mig endnu dårligere som cyklist og har gjort at jeg helst undgik at cykle. De cykler der har passet til mig og har kørt godt, har gjort at jeg lidt bedre kunne nyde det og ikke følte mig så presset. Når jeg har cyklet på en god cykel, har jeg valgt at cykle lidt mere og så er jeg også selv blevet bedre, fordi formen og teknikken blev bedre i takt med cykleriet. Nogen cykelrytter bliver jeg dog aldrig.

De dårlige cykler jeg har haft, ville nok ikke have påvirket en god cyklist så meget, som de påvirkede mig. Jeg kender nogle rigtig gode cyklister, som med deres teknik og form helt sikkert ville kunne kompensere for cyklens skavanker, så de alligevel kom hurtigt frem og havde en god cykeltur. Måske de også ville vide hvordan cyklen kunne forbedres, med deres viden om cyklens teknik. Og de ville i hvert fald ikke begynde at tænke negative tanker om sig selv som cyklister, på grund af en dårlig cykel.

Når det gælder cykler er det altså min erfaring at samspillet mellem cykel og cyklist påvirker begge veje; en dårlig cykel gør en dårlig cyklist værre, en god cykel gør en dårlig cyklist bedre, en god cyklist gør en dårlig cykel bedre og en god cyklist gør en god cykel bedre.

Og hvor vil jeg hen med det? Prøv at udskifte cykler med børn og cyklister med forældre i ovenstående erfaring. ”Et dårligt barn” – hvad er det? Ja, det er fx et barn der er svært at få øjenkontakt med, et barn med kolik eller som er svært at trøste, et barn der har et helt andet temperament end forældrene, et barn der har sygdomme eller handicaps som besværliggør samspillet. ”En dårlig forælder” – hvad er det? Ja, det er fx en forælder der mangler erfaring med forældrerollen, en forælder der selv døjer med fysisk eller psykisk sygdom, eller en forælder der har mange store problemer at takle udover den krævende opgave der er at være forælder. Der er masser af kombinationsmuligheder mellem ”god” og ”dårlig”, som kan udløse forskellige scenarier – så den forælder der måske i en god periode af sit liv får et nemt barn, der passer temperamentsmæssigt, kan senere ryge ind i en belastet periode fx pga. arbejdsløshed og økonomiske bekymringer og så få et barn med svær astma, der gør at forælderen skal tvinge barnet i inhalationsbehandling, så den samme forælder i første tilfælde kan tænke om sig selv som ”god” og i andet tilfælde som ”dårlig” – kan du se pointen?

Så når vi i det daglige arbejde møder forældre og børn, hvor samspillet er kørt skævt og hvor børn og forældre har ”spillet hinanden dårlige” – så nytter det ikke at bebrejde den ene eller anden part. I stedet må vi se på hvordan vi kan kompensere og justere, så forældre og børn kan blive den bedste udgave af sig selv. I den systemiske tænkning hedder det: ”man kan ikke forandre sig i et negativt defineret felt” – i analogien med cykleriet betyder det at jeg er nødt til at kunne tænke noget positivt om mig selv som cyklist for at finde motivationen til og troen på, at jeg med øvelse kan blive en bedre cyklist – de negative tanker nærer håbløsheden, og kritik og bebrejdelser nærer de negative tanker – en ond spiral.

Så når vi møder familier hvor både forældre og børn er svære at omgås og hvor vi kan se at forældrene kommer til at forstærke børnenes vanskeligheder i samspillet, så kan vi nok også være sikre på at der er mange negative tanker og håbløshed på spil. Både hos børn og forældre. Så bliver vores fornemste opgave at være bærere af håbet for både børn og forældre, at lede efter de områder hvor samspillet er bedst og få det til at fylde mere, så oplevelsen af forældreskabet bliver præget af mere begejstring, håb og optimisme.