Traume – Hvordan ved du om du har et traume?

Sov dig til bedre trivsel – for både børn og voksne
28. August 2017

Traume – Hvordan ved du om du har et traume?

Til et helt almindeligt menneskeliv hører ubehagelige eller skræmmende oplevelser i forskellige former. Som helt lille har du måske oplevet at blive ”overfaldet” af en kåd hund – en ganske skræmmende oplevelse for et lille barn, som lidt større har du måske oplevet at blive hånet og mobbet af andre børn, fordi du fx. var sengevæder, som teenagere har du måske oplevet at være spirituspåvirket og blive udsat for et seksuelt overgreb, som voksen har du måske oplevet trafikuheld, ildebrand, pludselige dødsfald blandt dine nærmeste. Alle oplevelser, både de gode og dårlige, består af en masse sanseindtryk, som skal bearbejdes af hjernen og integreres i vores hukommelses- og erfaringssystem. Der kan dog ske det at en oplevelse er så skræmmende, at vores psykiske forsvar blokerer for den integration, for at beskytte os mod for voldsomme akutte chok. I vort daglige liv anvender vi hjernen bl.a. til at tænke os om i almindelighed og til at håndtere den stress, vi oplever, således at vi kan regulere vore følelser og vor selvopfattelse. Men når vi oplever noget der ryster os så meget at hjernen blokerer for at integrere det, så bliver mindet om hændelsen ”fastfrosset” i hukommelsen, uden at blive forarbejdet.

Det gør det meget sværere at forholde sig til hændelsen bagefter. Det er svært at slippe den kropsfornemmelse og de følelser og tanker der knytter sig til hændelsen, så selvom det er længe siden bliver det umuligt for os at tænke på den, uden at dette atter aktiveres, sådan som vi oplevede det dengang, da hændelsen fandt sted.

Det er også almindeligt, at vi udvikler et negativt tankesæt om os selv (irrationelle tanker), når vi forholder os til traumet, som f.eks.: ”det er min fejl” eller ”jeg er værdiløs”. Disse negative tanker om os selv kan også i andre situationer påvirke vores måde at tænke og føle på.

Nogle mennesker kan gennemgå voldsomme hændelser og slippe uden traumer, andre mennesker kan opleve hændelser der kan virke næsten ubetydelige, og alligevel få et traume. Det er altså ikke hændelsen i sig selv, der afgør om den er traumatiserende, det er din psykes evne til at klare hændelsen i netop det øjeblik den sker, der afgør om det bliver traumatisk. Det betyder også at du kan opleve at du har klaret voldsomme oplevelser tidligere uden traumatisering, men senere i livet, i mere sårbare perioder fx. pga. stress, kan en mindre voldsom hændelse give dig et traume, fordi din psyke på dette tidspunkt i mindre grad kunne klare at bearbejde og integrere hændelsen.

 

Det er helt normalt at være i chok og efterfølgende krise de første timer, dage, eller uger efter en voldsom hændelse. Det er ikke tegn på traumatisering, men en naturlig del af processen, hvor psyke og krop skal bearbejde, integrere og falde til ro igen. Der kan være brug for almindelig krisehjælp, ofte er støtten i det nærmeste netværk nok, men ellers kan en enkelt eller få konsultationer hos en psykolog specialiseret i krisehjælp være nok. Nogle gange er det, efter nogle uger, alligevel klart og tydeligt for dig selv og dine nærmeste, at denne proces er gået i stå, at hændelsen er ”fastfrosset”, og du oplever de typiske tegn, at du: 

  • stadig er meget oprevet eller ængstelig.
  • ikke er i stand til at undslippe stærke, vedvarende plagsomme følelser.
  • trækker sig væk fra vigtige venskaber eller fra tætte familierelationer som et resultat af traumet.
  • er nervøs og opfarende eller har mareridt om – eller på grund af – traumet.
  • ikke kan lade være med at tænke på traumet.
  • slet ikke er i stand til at nyde livet pga. traumet.
  • oplever, at eftervirkningerne af traumet påvirker de almindelige gøremål. (jf. psyk-info)
  • Sådan skal du ikke have det flere uger efter hændelsen, så bør du opsøge hjælp.

Men mange mennesker går rundt med gamle traumer, hvor selve hændelsen måske efterhånden fortoner sig, fx. fordi hændelsen foregik i barndommen, men hvor betydningen af traumatiseringen fylder i hverdagen, i form af negative tanker, ubehagelige følelser eller kropsfornemmelser, der udløses af bestemte situationer. Det kan være i form af angst og fobier eller tilbagevendende mareridt, men du kan også opleve at nogle ting påvirker dig mere følelsesmæssigt, end de burde, så din vrede og irritation eller tristhed og ked-af-det-hed er ude af proportioner med situationen, eller at din stresstærskel på nogle områder er påfaldende lav.

Hvis du oplever disse tegn, kan du med fordel opsøge en psykolog der er specialiseret i traumebehandling. Det, der kendetegner god traumebehandling, er at der arbejdes integrativt, hvilket betyder at der både tages hånd om tanker, følelser og kropsfornemmelser. Du kan finde en oversigt for hele landet, og finde en specialist nær dig på emdr.dk